OPGAVE >> 1. Læs artiklen ”Loven om den tredje part”.

LOVEN OM DEN TREDJE PART

Vold og konflikter mellem individer og nationer er noget, vi har haft i umindelige tider, og årsagerne til disse er forblevet et fuldstændigt mysterium, som endelig er blevet løst med Scientologi.

Når Kaldæa kunne gå til grunde; når Babylon kunne blive til støv; når Ægypten kunne lægges øde; når Sicilien kunne tælle 160 blomstrende byer og alligevel ende som en udplyndret ruin før år 0 for bagefter at henligge næsten som ørken; og alt dette på trods af menneskers umådelige arbejde og klogskab, deres gode ønsker og hensigter, så må det følge, som nat følger dag, at der må være noget, der er ukendt for mennesket, hvad angår alle dets gerninger og hele dets væsen. Dette noget må være så dødbringende og så altgennemtrængende, at det kan ødelægge alle ambitioner og muligheder, længe før ventet.

Dette noget må nødvendigvis være en naturlov af en art, som mennesket ikke selv har opdaget.

Og der findes øjensynligt en sådan lov, som opfylder de betingelser, at den er dødbringende, ukendt og omfatter alle aktiviteter.

Loven synes at være:

FOR AT EN KONFLIKT KAN FOREKOMME, SKAL DER I ENHVER STRID VÆRE EN TREDJE OG UKENDT PART TIL STEDE.

eller

FOR AT EN STRID KAN OPSTÅ, MÅ EN UKENDT TREDJE PART AKTIVT SKABE DEN MELLEM TO MULIGE MODSTANDERE.

eller

MENS DET ER EN ALMINDELIG ANTAGELSE, AT DER SKAL TO TIL AT SLÅS, SKAL DER, FOR AT DER KAN OPSTÅ EN EGENTLIG KONFLIKT, VÆRE EN TREDJE PART TIL STEDE, SOM SKABER DEN.

Det er meget let at se, at to, der er i konflikt, slås med hinanden; de er meget synlige. Hvad der er sværere at se eller ane er, at der eksisterer en tredje part, som aktivt har fremmet striden.

Den ”fornuftige” tredje part, som sædvanligvis er uden for mistanke; tilskueren, som benægter enhver andel i sagen, er den, der fra begyndelsen er skyld i, at striden eksisterer.

Den skjulte tredje part, der fra tid til anden ser ud til kun at støtte den ene side, er den faktiske anstifter.

Denne lov er nyttig i mange af livets forhold.

Den er grunden til krig.

Man ser to fyre, der skælder hinanden ud for alt muligt, og ser dem ryge i totterne på hinanden. Der er ingen andre i nærheden. Derfor er det selvfølgelig dem, der var ”årsag til slagsmålet”. Men der var en tredje part.

Når man efterforsker den slags, støder man på utrolige data. Det er det, der er vanskeligheden. Det er alt for let at forkaste det utrolige. En måde at skjule ting på er at gøre dem utrolige.

Kontorist A og bud B er midt i en diskussion, som udvikler sig til et direkte skænderi. De skyder skylden på hinanden. Ingen af dem har ret, og konflikten løses ikke, da dens egentlige årsag ikke bliver slået fast.

Så undersøger man sagen grundigt; man finder det utrolige. Kontorist A’s kone har været i seng med budet B og har brokket sig til dem begge over den anden.

Gårdmand J og gårdmand K har i årevis ligget i voldsom og vedvarende strid; der er tydelige, logiske grunde til striden. Alligevel fortsætter den og bliver ikke løst. En nøjere undersøgelse afslører pengeudlåneren L, som på grund af de tab, de har under striden, kan låne penge ud til begge sider, samtidig med at han holder liv i striden, og hvis de begge taber, vil han fuldstændigt kunne overtage deres jord.

Det samme gælder under større forhold. De revolutionære styrker og den russiske regering var i kamp i 1917. Det var der så mange grunde til, at opmærksomheden let bliver hængende ved dem. Men det var først, da Tysklands officielle statspapirer blev erobret under 2. Verdenskrig, at det blev afsløret, at Tyskland havde hjulpet oprøret på vej og finansieret Lenin, så han kunne starte det; tyskerne sendte ham oven i købet til Rusland i et mørklagt tog!

Den, der betragter ”personlige” stridigheder, gruppekonflikter og krig mellem nationer, vil, hvis han søger, finde frem til den tredje part, som ingen af de kæmpende mistænker, eller – hvis de overhovedet havde mistanke – ville have afvist som ”utrolig”. Dog vil omhyggelig dokumentation til sidst bekræfte det.

Dette datum er utroligt nyttigt.

I ægteskabelige stridigheder er den korrekte fremgangsmåde for den, der rådgiver parterne, at få dem begge til omhyggeligt at finde frem til den tredje part. Først kommer de måske med en masse grunde. Disse grunde er ikke personer. Vi leder efter en tredje part, en faktisk person. Når de begge har fundet den tredje part – og fundet beviset for det – så vil det være slut med den uenighed.

Somme tider beslutter to parter i et klammeri pludselig at udvælge en, de kan give skylden. Dette standser striden. Somme tider er det ikke den rette, og siden kommer der så flere stridigheder til.

To nationer, der er oppe at toppes, bør mødes for at søge efter og lokalisere den virkelige tredje part. De vil altid finde en, hvis de søger, og de kan finde den rette. For man vil opdage, at den faktisk eksisterer.

Man kunne sikkert udvikle og skitsere mange tekniske fremgangsmåder vedrørende dette emne.

Der er mange mærkelige fænomener forbundet med det. En præcist udpeget tredje part bekæmpes sædvanligvis ikke af nogen af parterne, de undgår blot vedkommende.

Ægteskabelige konflikter er almindelige. Ægteskaber kan reddes ved, at begge parter virkelig sætter sig ned og finder ud af, hvem der forårsagede konflikterne. Der kan have været flere personer i den tid, ægteskabet har varet, men der kan kun have været én ad gangen.

Uenighed mellem et enkelt menneske og en organisation forårsages næsten altid af en individuel tredje part eller en tredje gruppe. Organisationen og individet bør finde sammen og indkredse den tredje part ved at forelægge hinanden alle de data, som de hver især er blevet forsynet med.

Oprørere og regeringer kunne på samme måde bringes til enighed igen, hvis man kunne få deres respektive repræsentanter til at oplyse hinanden om, hvad de hver især er blevet fortalt og af hvem.

Sådanne møder har haft en tendens til kun at dreje sig om gensidige beskyldninger, betingelser eller skældsord. De skal udelukkende dreje sig om personer for at give resultater.

Man kunne tro, at denne teori også hævdede, at dårlige omstændigheder ikke kan skabe konflikt; det kan de. Men de kan i almindelighed afhjælpes ad forhandlingens vej, medmindre en tredje part hjælper konflikten på vej.

Historien giver os en unfair opfattelse af fortiden, fordi den bliver fortalt af to modstanderes gensidige beskyldninger, og fordi den tredje part ikke er fundet.

Krigenes ”egentlige årsager” bør læses som krigenes ”skjulte ophavsmænd”.

Der findes ikke nogen konflikter, der ikke kan løses, medmindre deres egentlige ophavsmænd forbliver skjult.

Det er den naturlov, som hverken grækerne, romerne eller nutidsmennesket har kendt.

Fordi de ikke kendte den, og fordi de lod sig forlede af ”grunde,” er hele civilisationer uddøde.

Det er værd at vide.

Det er værd at arbejde med i en hvilken som helst situation, hvor man forsøger at stifte fred.

hovedstaden i Babylonien, et gammelt rige i det sydvestlige Asien (i det område, der nu kaldes Irak), som blomstrede ca 2100-689 f.Kr. Babylon, der var den vigtigste by i det vestlige Asien i denne tidsperiode, var berømt for sine storslåede templer og paladser.

et enkelt stykke information såsom en kendsgerning.

ting, der vises eller opfattes eller observeres; enkelte fakta, hændelser eller ændringer som de opfattes af sanserne eller af sindet: anvendes hovedsageligt om en kendsgerning, hvis årsag eller forklaring er under observation eller beskrives videnskabeligt.