Hvis man ikke er fortrolig med, hvordan en scene (et område) burde være, har man ikke nemt ved at spotte outpoints (ulogiske data) i det.
Det er, hvad man også kunne kalde en ideel scene eller situation. Hvis man ikke kender den ideelle scene eller situation, er det ikke sandsynligt, at man vil få øje på det, der ikke er ideelt ved den.
Lad os sende en landmand til søs. I en mild vind, hvor råer og bomme knager, og bølgerne slår mod skroget, er han sikker på, at skibet er ved at synke. Han har intet kendskab til, hvordan det bør lyde eller se ud, så han overser alle de virkelige outpoints og vil måske tro, at alle pluspoints er outpoints.
En anden gang – en rolig og smuk dag – ser han et
En erfaren officer ville prøve at undgå kollisionen som en gal, og landmanden ville blot opfatte officeren som uhøflig! Landmanden, der mangler erfaring til søs og ikke har nogen ideel scene for, hvordan en problemfri sejlads ville være, ville kun sjældent se de virkelige outpoints, medmindre han druknede. Men en erfaren sømand, der er bekendt med scenen og alle de måder, den kan se ud på, ser et outpoint i enhver lille ulogik.
På den anden side ville sømanden fuldstændig overse rustsvamp i hveden og et åbent led på gården og ikke se nogle outpoints på en gård, som landmanden vidste var ved at
Reglen er:
EN PERSON ER NØDT TIL AT HAVE EN IDEEL SCENE, SOM HAN KAN SAMMENLIGNE DEN EKSISTERENDE SCENE MED.
Hvis en stab af medarbejdere ikke har nogen idé om, hvordan en rigtig organisation bør køre, så vil man overse indlysende outpoints.
Det oplever man, når en erfaren leder er på visit i en virksomhed og forsøger at vise, hvad der ikke fungerer, til en grøn medarbejder (som ikke har noget ideal eller nogen fortrolighed). Den grønne medarbejder ordner modstræbende det, han får at vide, han skal gøre, men holder op med at tage sig af det, i det øjeblik den erfarne er ude af døren. Fordi den grønne medarbejder mangler fortrolighed med og intet ideal har for en perfekt organisation, ser han ikke, hvad der er forkert eller det rigtige for den sags skyld!
Konsekvenserne af det er i sig selv ulogiske. Man ser den uuddannede leder skyde alle dem, der producerer og lade en dårlig personage i fred. Hvis nu hans fejlagtige ideal er en rolig virksomhed, så skyder han alle, der larmer eller stiller krav. Han ignorerer statistikker. Han ignorerer de ting, som han skulle holde øje med, simpelthen fordi han har et forkert ideal og ikke har nogen fortrolighed med en passende scene.
Observationsfejltagelser
Når man ikke er fortrolig med scenen, er man nødt til at kikke grundigt efter for at blive opmærksom på ting. Det har du bemærket, at turister gør. Alligevel ”ser” en indbygger, der har boet der længe, meget mere end de gør, når han går lige hen ad gaden.
Det er let at forveksle det nye med den ”vigtige kendsgerning”. ”Det var en varm dag af en vinterdag at være”, er kun en nyttig kendsgerning, hvis det viser sig, at alt faktisk frøs til den dag, eller hvis det var tegn på et andet outpoint.
De fleste observationsfejl skyldes, at man ikke har nogen ideel scene eller ikke er fortrolig med den.
Imidlertid er der andre fejlkilder.
At blive rimelig er hovedsynderen. Folk dubber for eksempel noget ind (antager eller har en falsk, indbildt opfattelse af noget), der mangler i en rækkefølge, i stedet for at se, at den mangler. Man forestiller sig, at et falsk datum eksisterer, fordi en rækkefølge er forkert eller mangler et trin.
Det er gruopvækkende at iagttage, hvor let folk køber
Nøjagtig observation
Forskellige nødvendige betingelser skal være opfyldt for en nøjagtig observation.
Det første er ved hjælp af perception, om det er ved indirekte kommunikation ved forskellige kommunikationslinjer eller ved at kigge direkte, føle, erfare.
Den anden er et ideal om, hvordan scenen eller området burde være.
Den tredje er fortrolighed med, hvordan sådanne scener er, når tingene går godt eller dårligt.
Den fjerde er at forstå pluspoints eller rigtigheder, når de findes.
Den femte er at kunne skelne outpoints (alle typer), når de dukker op.
Den sjette er en evne til at analysere data hurtigt.
Den syvende er evnen til at analysere situationen.
Den ottende er villigheden til at inspicere området, hvor manglen forekommer på tættere hold.
Og så er man nødt til at have den nødvendige viden og fantasi til at håndtere.
Man kunne kalde ovenstående for observationscyklussen. Hvis man kalder at håndtere for nummer 9, ville det være kontrolcyklussen. Hvis man er uddannet til at forestille sig alle former for outpoints (ulogik) og studerer nok til at kunne forestille sig et ideal og få fortrolighed med scenen eller den type område, vil ens evne til at observere og håndtere blive anset for næsten overnaturlig.
et skib med ét eller flere dæk til godstransport; visse fragtskibe kan medtage et begrænset antal passagerer.
lide økonomisk sammenbrud.
formoder eller har en falsk opfattelse af. Dub-in er et udtryk brugt til at betegne syn eller genkaldelser, der er indbildte. Udtrykket stammer fra filmindustrien. Inden for dette område betyder ”dubbe” at skabe og lægge lyd til et billede, efter man er færdig med at filme. Denne proces (at ”dubbe”) resulterer i et fabrikeret lydspor, der for publikum forekommer som om, det faktisk fandt sted, da det blev filmet. Men meget eller det hele blev rent faktisk skabt i et studie lang tid efter, at de var færdige med at filme, hvor de så ”dubbede det ind”. Dermed vil ”dub-in” sige, at noget bliver anbragt der, som ser ud som om, det skete, men som rent faktisk ikke skete.