Korrektion af det, der ikke er forkert, og negligering af det, der ikke er rigtigt, sender enhver organisation eller civilisation i graven.
Alt dette kan koges ned til at udføre undersøgelser korrekt. Det er ikke nogen ringe færdighed. Det er den grundlæggende færdighed bag enhver intelligent handling.
Suppressiv justits
Når justits løber af sporet (hvilket det normalt gør) er problemet i det, der er foregået:
1. At der er anvendt justits med et andet formål for øje end den offentlige sikkerhed (f.eks. for at forsvare en privilegeret gruppe eller fastholde en fikseret idé) eller
2. Man har undladt at anvende korrekte undersøgelses-procedurer.
Al suppressiv anvendelse af retssystemet kan spores tilbage til den ene eller den anden af disse to.
Dette eller ren og skær dumhed bevirker, at intelligente undersøgelsesprocedurer negligeres. Men al gruppefornuft afhænger imidlertid af korrekte og uaberrerede (rationelle) procedurer for gennemførelse af undersøgelser. Det er den eneste måde, man kan fastslå årsagerne til noget. Kun ved at fastslå årsager, kan man ophøre med at være effekt af uønskede situationer.
Én ting er at være i stand til at observere. Noget helt andet er at udnytte observationer, så man kan komme til bunds i tingene.
Rækkefølger
Det bliver nødvendigt at foretage undersøgelser, når man står over for outpoints eller pluspoints.
Man kan foretage en undersøgelse, fordi man tilfældigvis er nysgerrig eller af særlig interesse. Den kan også finde sted for at lokalisere årsagen til pluspoints.
Hvad end der er motivet for undersøgelsen, så er selve handlingen styret af rækkefølger.
Hvis man mentalt er ude af stand til at efterspore en række begivenheder eller handlinger, kan man ikke undersøge.
Ændret rækkefølge er en primær forhindring i undersøgelse.
Ved første øjekast kunne udeladte data se ud som forhindringen. Det er tværtimod slutproduktet af en undersøgelse og det, der bringer en undersøgelse fremad – man leder efter udeladte data.
En ændret handlingsrækkefølge tilintetgør enhver undersøgelse. Eksempler: Vi hænger ham og fører så en retssag. Vi vil forudsætte hvem, der gjorde det og finder så beviserne, der godtgør det. En forbrydelse skal fremkaldes for at finde ud af hvem, der begår dem.
Hver eneste gang en undersøgelse foretages i omvendt rækkefølge, vil den mislykkes.
Så hvis den, der foretager undersøgelsen, selv har noget som helst besvær med at se eller forestille sig rækkefølger af handlinger, så vil han uvægerligt komme frem til det forkerte svar.
Omvendt, når man ser en person, der er kommet frem til et forkert eller ufuldstændigt svar, må man antage at den, der har foretaget undersøgelsen, har besvær med begivenheders rækkefølge eller selvfølgelig ikke virkeligt undersøgte sagen.
Man kan ikke virkeligt tro, at
Hvis man ikke kan forestille sig en rækkefølge af handlinger lige som en bold, der hopper ned ad en trappe, eller hvis man ikke korrekt kan relatere flere forskellige handlinger med en ting i en korrekt orden, så vil man ikke være i stand til at udføre en undersøgelse.
Hvis man kan, er det godt.
Undersøgelser
Alle forbedringer i tilværelsen er afhængige af, at man finder pluspoints, årsagen til dem, og at man forstærker dem, og at man lokaliserer outpoints og årsagen til dem, samt fjerner dem.
Dette er livets succesfulde overlevelsesmønster. Et urmenneske, der skal overleve, gør præcist det, og en videnskabsmand, der er noget værd, gør præcist det.
En fisker ser havmåger, der flokkes over et bestemt punkt på havet. Det er begyndelsen på en kort rækkefølge: punkt nr. 1. Han forudser en fiskestime som punkt nr. 2. Han sejler derhen som rækkefølgens 3. punkt. Han kigger ned som rækkefølgens 4. punkt. Han ser fisk som 5. punkt. Han sætter garn ud som 6. punkt. Han sejler rundt om stimen med garnet som nr. 7. Han haler garnet ind til båden, nr. 8. Han hiver fiskene om bord, nr. 9. Han står i havn, nr. 10. Han sælger fiskene, nr. 11. Det er at følge et pluspoint – en flok havmåger.
En rækkefølge fra et outpoint kunne være: Husmoderen serverer middagen. Hun smager på den, nr. 2. Hun smager sæbe i den, nr. 3. Hun går ud i køkkenet, nr. 4. Hun kigger i skabet, nr. 5. Hun ser, at vaskepulveret er væltet, nr. 6. Hun ser, at melet står nedenunder, nr. 7. Hun ser, at kagedåsen er tom, nr. 8. Hun hiver fat i sønnen, nr. 9. Hun viser ham rodet, nr. 10. Hun får en tilståelse, nr. 11. At beskrive nr. 12 er for smertefuldt.
Opdagelser
Alle opdagelser er slutproduktet af en rækkefølge af handlinger i en efterforskning og begynder med enten et pluspoint eller et outpoint.
Deraf ser vi, at al viden har afsæt i observerede pluspoints eller outpoints.
Og al viden afhænger af en evne til at undersøge.
Og al undersøgelse foretages i korrekt rækkefølge.
Og al medgang afhænger af evnen til at gøre disse ting.
Sherlock Holmes, en opfundet engelsk detektiv fra det nittende århundrede, skabt af den engelske forfatter Sir Arthur Conan Doyle (1850-1930). Holmes’ ekstraordinære evner til observation, hukommelse og deduktion (logik, at udlede svar fra noget) gennem fuldstændig videnskabeligt ræsonnement, gjorde ham i stand til at identificere kriminelle og løse mysterier i tilfælde, hvor alle andre detektiver har givet op. Han forklarer tit sin udredning til sin partner og bedste ven, dr. Watson, som også er historiernes fortæller.