OPGAVE >> 1. Læs ”Undersøgelser og deres brug”.

UNDERSØGELSER OG DERES BRUG

Dag efter dag og uge efter uge, kan éns tilværelse byde på mange særdeles uønskede forhold. På en eller anden måde lykkes det én at klare sig igennem, overbevist om at der ikke er meget, man kan gøre, for at forbedre sin lod i livet. Måske er det projekt, man har tumlet med i månedsvis på arbejde, ikke blevet til det, man håbede på; produktiviteten i firmaet er faldet dramatisk i det sidste kvartal; eller det har taget meget længere at lave tilbygningen til huset, end man havde regnet med. Den slags situationer forekommer ofte for mange af os.

Men sådan behøver det ikke være. Folk kunne have en lykkelig tilværelse og nå deres mål inden for ethvert område i livet – deres egne, i familien, på arbejdet osv. Det man stræber efter og engang har visualiseret for sig selv, kan man opnå. 

Hvis man ikke når sådanne mål eller hvis éns situation er blevet ringere, så er der en gyldig grund til dette, og den kan findes. Der er et begreb folk ofte ikke er klar over og kender – det der sker er faktisk forårsaget. Det opstår ikke bare. Der findes grunde til enhver situation – grunde som folk selv kan kontrollere. 

Fordi man ikke ved dette, støtter mennesker sig ofte til ”styrelse”, overtro, spådomme eller astrologi for at tage bestik af skæbnen eller fremtiden. Mange håber bare forgæves, at intet andet vil gå galt, eller de narrer sig selv ved at tro, at livet sædvanligvis er en kamp. 

F.eks. mangler en landmand, som et år har en meget dårlig høst, en troværdig forklaring på det. Han har ingen idé om, at han selv var årsag til denne tilstand. Undersøger man det nærmere, opdager man, at han om vinteren ikke havde opbevaret såsæden godt nok, og at den var blevet ødelagt af skimmel. Det var han ikke klar over, og han kommer så med alle mulige mærkelige ”grunde” eller kalder det blot uheld. 

På en fabrik med lav produktion, kan ledelsen skifte medarbejderne ud og ansætte nye osv. i et forsøg på at øge produktiviteten, før virksomheden går ned. Men det hjælper ikke, når ledelsen ikke har de nødvendige færdigheder i til bunds at undersøge firmaets igangværende aktiviteter for at finde årsagen til situationen. Ved en inspektion kunne man finde ud af, at leverandørerne nægtede at levere råmaterialer, så længe firmaets bogholderi ikke betalte regningerne. 

Det kræver færdigheder i at lave undersøgelser – evnen til at tænke logisk og nå til bunds i sagerne – at gennemskue, håndtere og forbedre enhver af den slags situationer i livet.

Laver man undersøgelser, kræver det, at man omhyggeligt opdager og sorterer kendsgerninger. Ved en undersøgelse søger man efter enkelthederne i noget og undersøger dem, i et forsøg på at finde kendsgerninger, især fordi man forsøger at finde en årsag. 

En ordentlig undersøgelse går helt ind til kernen af den tilstand, tingene er i. Man kunne f.eks. i en organisation observere, at produktionen er lav. Det er en ikke-optimal situation, som man bør dykke ned i og finde årsagen til. Undersøgelser kan også bruges i et individs personlige liv til at forbedre tilstande. 

Laver man en undersøgelse af de eksisterende tilstande, stiller man sig spørgsmålet: ”Hvad er det her, jeg ikke forstår?” Du vil finde frem til to kendsgerninger, der ikke stemmer overens – de er modstridende og uforståelige. Så forsøger man at finde fornuftige forklaringer på de to kendsgerninger ved at stille spørgsmål angående dem og får så endnu en detalje, man ikke forstår. Når man så forsøger at forstå den, vil man finde endnu en detalje, man ikke forstår. Et eller andet sted på sin vej, vil man finde årsagen til de omstændigheder, man undersøger. 

I alle undersøgelser, man laver, bør man gå frem på den måde. Nogle gange skal man stille mange spørgsmål, nogle gange kun ”Hvad er det for en støj?” for at blive ført til kilden. Her er et eksempel på en hurtig undersøgelse udført i en faresituation: En maskinmester har vagten i maskinrummet på sit skib. Han har en ganske normal opfattelsesevne, men er erfaren. Han observerer sit maskinrum og hører en hvislen, der ikke skulle være der – noget der ikke passer ind i de forventede forhold i et maskinrum. Ser hen over området, men får ikke øje på noget galt, bortset fra en lille hvid sky. Kombinerer syn og hørelse. Går hen for at se nøjere efter. Ser en ventil er i stykker. Lukker for damprøret. 

Kort sagt, (a) man opdager et dårligt fungerende område i en organisation eller hvad det nu er, man undersøger, og dernæst (b) finder noget man ikke forstår ved det, og dernæst (c) udspørger de enkelte, der har at gøre med det dårligt fungerende område, eller kigger området efter i sømmene for at få flere oplysninger. 

Følger man denne fremgangsmåde, indkredser man årsagen til problemet, som man nu kan gøre noget ved, så området igen fungerer ordentligt. I en organisation kan man nøjes med at anvende ovenstående tre trin igen og igen, og normalt vil det være tilstrækkeligt til at holde den flot kørende. 

Statistikker spiller en rolle i undersøgelser. En statistik viser en aktivitets, et områdes eller en organisations produktion sammenlignet med et tidligere tidspunkt. De afspejler om stedet lever op til formålet eller ej – hvis statistikkerne går den rigtige vej, er man tæt på at opnå, hvad der var hensigten. Når man foretager en undersøgelse, ser man efter statistikker, der går nedad. Det forstår man selvfølgelig ikke, så man udspørger de folk, der har med dem at gøre. I deres svar vil der være noget, der overhovedet ikke giver mening for den, der står for undersøgelsen – f.eks.: ”Vi kan ikke betale regningerne, fordi Jette lige har været på kursus”. Den Så man udspørger personen, der gav disse data og Jette. Før eller senere vil den virkelige grund dukke op. 

I takt med at man fortsætter ud ad sporet med det, man ikke forstår, vil der ske et af to. Enten er det en blindgyde, og den fører ikke videre, hvorpå man vender tilbage til undersøgelsens overordnede linje, eller også kommer der mere frem. Og kommer der mere frem til overfladen, vil man støde ind i yderligere ting, man ikke kan forstå. 

Idéen i denne procedure er at finde en løs ende, der stikker ud et eller andet sted, som man ikke kan forstå og, ved at stille spørgsmål, trække i den. En lille kat viser sig. Træk i snoren ved at stille flere spørgsmål. En baby-gorilla viser sig. Træk noget mere. En tiger dukker op. Træk igen og wow! Du har fået fat i en general Sherman-tank! 

Støder man på to kendsgerninger, der er i modstrid, stiller man yderligere spørgsmål om disse to kendsgerninger og støder på noget andet, man ikke forstår. Man fortsætter ad denne vej med ting, man ikke forstår, indtil man løber ind i den virkelige årsag.   

Der er ingen fornuft i, at folk er dovne og dumme. På bunden finder du den egentlige grund til ingen handling eller vedvarende uro i en del af en organisation.

Når du har din general Sherman-tank kan du tage affære. 

Der er altid en grund til en dårlig statistik. Stil spørgsmål til dem, der er involveret, indtil du har den virkelige grund. Det vil aldrig være ”Agnes er ikke kvik”. Det er mere sandsynligt, at Agnete blev ansat i bogholderiet men ved intet om bogføring. Eller økonomichefen er aldrig på arbejde. 

Den virkelige forklaring på en nedadgående statistik er altid noget, der er meget let at forstå. Hvis man forespørger nok, vil man få den virkelige forklaring, og så kan man skride til handling. 

Denne undersøgelsesteknik er, selv om den er elementær, yderst effektiv. Den kan benyttes, om man står over for enkle eller komplekse situationer til at komme til bunds i dem, og derfor sætte én i stand til at løse dem og forbedre tilstande i livet. 

Evnen til at lave undersøgelser kommer med øvelsen. Den kan skærpes og gøres mere effektiv, så man bliver i stand til øjeblikkeligt at spotte noget, man ikke forstår. Denne evne er ikke medfødt hos folk, men kan let tilegnes. For at foretage undersøgelser endnu hurtigere og mere effektivt, bør man være i stand til at forstå og anvende logiske principper – et emne, der indtil nu ikke bare er blevet misforstået, men også er blevet gjort unødvendigt komplekst. 

held eller tilstand i livet; skæbne.

en anordning i et rør, der regulerer strømmen af en væske eller gas, som for eksempel ventilen der regulerer strømmen af damp i et maskinrum. Den damp produceres under utroligt højt tryk og er meget varm. Hvis en ventil på et damprør går i stykker, skal det hele øjeblikkeligt lukkes for at sikre, at den varme, sammenpressede damp ikke kommer ud gennem den ventil, der er i stykker, hvilket kunne bevirke, at nogen i det område blev alvorligt forbrændt.

en kampvogn brugt af den amerikanske hær, såvel som af de engelske og franske styrker under 2. verdenskrig (1939-1945). Den blev opkaldt efter William Tecumseh Sherman (1820-1891), en berømt general fra den amerikanske borgerkrig (1861-1865). General Sherman-tank bruges også i overført betydning som henvisning til den faktiske årsag bag en situation eller om en person, der prøver på at stoppe ting.

som man er født med.