Emnet logik er blevet diskuteret i mindst tretusind år, uden at der har været noget virkeligt værdifuldt gennembrud af betydning for dem, der arbejder med data.
”Logik” betyder emnet om fornuftsslutninger. Førhen har nogen søgt at kalde det en ”videnskab”, men det kan afvises som noget, nogen
Hvis sådan en ”videnskab” fandtes, ville mennesket være i stand til at tænke, og det kan det ikke.
Udtrykket i sig selv er aldeles afskrækkende. Hvis du læste en bog om emnet logik, ville du ende som vanvittig i forsøget på at gennemskue det, for slet ikke at tale om at lære, hvordan man tænker.
Dog er logik, eller evnen til at tænke, vital for en organisator eller administrator. Hvis han ikke kan tænke klart, vil han ikke være i stand til at nå frem til de konklusioner, der er afgørende for at træffe korrekte beslutninger.
Mange offentlige kontorer, regeringer, samfund og grupper udnytter denne mangel på logik og har gjort det i mange år. En befolkning, der er ude af stand til at tænke eller drage fornuftsslutninger, kan nemt manipuleres ved hjælp af løgne og nederdrægtigheder.
Derfor er logik ikke et emne, der er blevet støttet, snarere tværtimod.
Selv Vestens skoler har forsøgt at overbevise de studerende om, at de skal studere geometri, da det er ”måden, de tænker på”. Og selvfølgelig er det ikke det.
Administratoren, lederen,
Det, de arbejder med, er data og situationer. Medmindre de kan observere og tænke sig vej igennem, vil de nå til fejlagtige konklusioner og tage forkerte initiativer.
Det moderne menneske tror, at matematik kan gøre det ud for logik, og de fleste situationer kommer ud af kurs på grund af denne rørende og fejlagtige overbevisning. Menneskelige problemers kompleksitet og det umådelige antal af involverede faktorer gør matematik fuldstændig utilstrækkelig.
Computere er i bedste fald kun krykker for sindet. Alligevel har vore dages forkromede civilisation en barnagtig tillid til dem. Om de har nogen værdi eller ej, afhænger af, hvem der stiller spørgsmålene, og hvem der læser computerens svar. Og selv da er deres svar ofte det rene idioti.
Computere kan ikke tænke, for reglerne for levende logik er ikke fuldstændig kendt af mennesket og computerkonstruktører. Én forkert oplysning, lagt ind i en computer, giver én et fuldstændigt forkert svar.
Hvis folk i ledelse og produktion ikke ved noget om logik, kan organisationen komme ud af kurs og kræve en gedigen mængde genialitet for at holde sammen på den og holde den kørende.
Hele civilisationer forsvinder på grund af manglende logik hos deres regenter, ledere og folk.
Så dette er et meget vigtigt emne.
Logikkens døråbner
Gennembruddet er enkelt:
VED AT FASTSLÅ MÅDERNE NOGET BLIVER ULOGISK PÅ, KAN MAN EFTERFØLGENDE FASTSLÅ, HVAD DER ER LOGISK.
Med andre ord, hvis man har forståelsen af, hvad der gør ting ulogiske eller irrationelle (eller skøre, om man vil), vil det være muligt at forstå, hvad der gør ting logiske.
Ulogiskheder
Der er bestemte måder, noget kan blive ulogisk på, f.eks. formidling af information eller en situation. Det er de ting, der bevirker, at man har en forkert opfattelse af situationen. Hver af disse forskellig måder betegner et
Udeladte data
Et udeladt hvad som helst er et outpoint.
Det kan være en udeladt person, terminal (en person, der kan sende, modtage eller videresende kommunikation), genstand, energi, rum, tid, form, rækkefølge eller endog en udeladt scene. Alt, der kan være udeladt, men som burde være der, er et outpoint.
Dette er klart det mest oversete outpoint, da det ikke er dér til direkte at tiltrække opmærksomhed.
Ændret rækkefølge
Alt – hændelser, genstande eller størrelser – der optræder i en forkert rækkefølge, er et outpoint.
Talrækken 3, 7, 1, 2, 4, 6, 5 er en ændret rækkefølge eller en ukorrekt rækkefølge.
At udføre trin to i en handlingsrækkefølge før trin 1 vil med sikkerhed bringe kludder i enhver handlingsrækkefølge.
Den grundlæggende outness er ingen rækkefølge overhovedet. (En
Rækkefølge betyder lineær (langs en linje) rejse gennem enten rum eller tid eller begge dele.
En rækkefølge, der burde være på den måde, og ikke er det, er et outpoint.
En ”rækkefølge”, der ikke er det, men anses for at være det, er et outpoint.
En
Den sværeste opgave er nogle gange at antyde en uundgåelig rækkefølge i fremtiden for en person, der ikke kan se den. Dette er en konsekvens. ”Hvis du saver det ben af, som du står på, vil du naturligvis falde.” Politiet forsøger at gøre det forståeligt for folk, der ikke har nogen idé om rækkefølge overhovedet. Så truslen om straf virker godt over for borgere, der opfører sig pænt, men overhovedet ikke over for kriminelle, eftersom de ofte er kriminelle, fordi de ikke kan tænke i rækkefølger – de er simpelthen fastlåste. ”Hvis du begår mord, vil du blive hængt,” er en angivet rækkefølge. En morder, der er opsat på hævn, kan ikke tænke i rækkefølger. Man bliver nødt til at kunne tænke i rækkefølger for at kunne have korrekte rækkefølger.
Derfor er det langt mere almindeligt, end man umiddelbart skulle tro, at se ændrede rækkefølger. Det er, fordi folk, der ikke kan tænke i rækkefølger, ikke evner at se ændrede rækkefølger i deres egne handlinger eller områder.
Visualisering af rækkefølger og øvelser i at skifte opmærksomhed kan rydde op i det og tilbagegive det som en
En skribent opdagede for nyligt, at biograffilm og tv fastholdt opmærksomheden og ikke lod den flytte på sig. Man kan heraf slutte, at hvor børn er opdraget med TV, vil man sandsynligvis have folk med en tendens til ændrede rækkefølger eller ingen rækkefølge overhovedet.
Udeladt tid
Tid, der burde være angivet og ikke er det, er et outpoint i form af ”udeladt tid”. Det er en særlig form for udeladt data. Udeladt tid har en særlig grum effekt, der fører til den rene sindssyge.
En nyhedsbulletin fra 1814 og en fra 1922 læst lige efter hinanden, uden tidsangivelse, frembringer ellers uopdageligt vanvid.
En rapport, der opsummerer hændelser, der forløber over et halvt år uden at nævne dette, kan fremprovokere en reaktion, der ikke står i forhold til den aktuelle scene.
Hos gale er nutiden den udeladte tid, hvilket efterlader dem i den plagede fortid. Blot at sige til en gruppe gale: ”Kom i nutid”, vil frembringe nogle mirakuløse helbredelser. Det, at finde tidspunktet for en smerte eller pine, vil ofte få den til at forsvinde.
Tidsaberrationer (ulogiskheder) er så stærke, at udeladt tid fuldt ud kvalificerer som et outpoint.
Usandhed
Når du hører to kendsgerninger, der er i modstrid med hinanden, så er den ene en usandhed eller begge er.
En usandhed er et outpoint, uanset om den er anbragt bevidst eller som følge af en fejl. Det kunne være en fejltagelse eller en beregnet usandhed eller et forsvar, men det er stadig et outpoint.
Hvad som helst, der er falskt, udgør et outpoint af denne type. En falsk væremåde,
Fiktion, der ikke hævder at være noget som helst andet, er naturligvis ikke en usandhed.
Så en usandhed betyder: ”anderledes end det fremgår” eller ”anderledes end det fremstilles”.
Man behøver ikke give sig af med at definere filosofisk sandhed eller realitet for at kunne se, at noget, der udtrykkes eller fremstilles som én ting faktisk er noget andet – og derfor er et outpoint.
Ændret vigtighed
En vigtighed, der ændres fra sin faktiske relative vigtighed – større eller mindre – er et outpoint.
Noget kan blive tillagt større vigtighed, end det har.
Noget kan blive tillagt mindre vigtighed, end det har.
En række forhold af forskellig vigtighed kan blive tillagt den samme vigtighed.
Dette er alt sammen outpoints, tre udgaver af den samme ting.
Alle vigtigheder er relative i forhold til de faktiske forhold.
Forkert mål
Et misforstået mål, hvor man tror, man er eller burde være på vej mod A, og opdager, at man er eller burde være på vej mod B, er et outpoint.
Dette er sædvanligvis forvekslet identitet. Det er også forvekslede formål eller mål.
”Hvis vi fjerner X, bliver alt meget bedre” ender ofte med den opdagelse, at det skulle havde været Y.
Kongemord for at blive fri for skat lader skatteopkræveren i live til det næste
Uretfærdighed er sædvanligvis et outpoint i form af forkert mål.
Arrestér medicinbrugeren, og beløn medicinalfirmaet kunne være et eksempel.
Militær
De fleste tilfælde af spontant opstået antipati eller had i menneskelige forhold grunder sig i fejlagtige associationer, hvor Peter bliver Jens.
En stor del
At fortælle en patient, at han har mavesår, når det ikke er tilfældet, får patienten til at ”hænge” på et outpoint, som hæmmer helbredelsen.
Den energi, der anvendes på forkerte mål, kunne oplyse verden i et
Forkert kilde
”Forkert kilde” er modstykket til forkert mål.
Oplysninger, man indhenter fra forkert kilde, ordrer fra forkert kilde, gaver eller materiel fra forkert kilde – det giver alt sammen forvirring til sidst og mulighed for vanskeligheder.
At modtage noget fra en forkert kilde uden at vide det, kan i så høj grad skabe forlegenhed og forvirring, at det hos efterretningstjenester er et yndlingstrick. Afdeling D i
Ikke blot det at modtage data fra forkert kilde, men også
I mindre skala er den sædvanlige årsag til de fejl, en ledelse begår, at den modtager og handler ud fra oplysninger fra en, som er kendt for at være en ”dårlig personage” (en korrupt eller værdiløs person).
Modstridende kendsgerninger
Når der fremsættes to udtalelser om samme emne, som er i modstrid med hinanden, har vi ”modstridende kendsgerninger”.
Denne ulogiskhed kunne man karakterisere som en usandhed, da en af dem må være falsk.
Men med undersøgelsesprocedurer kan man ikke umiddelbart afgøre hvilken kendsgerning, der er forkert. Dermed bliver det et særligt outpoint.
”Virksomhedens indtjening var højere end normalt den måned” og ”De havde ikke til medarbejdernes løn”, fremsat inden for samme tidsperiode, fortæller os, at en af dem eller begge er usande. Vi ved måske ikke, hvilken der er sand, men vi ved, at de er modstridende og kan derfor sætte dem i bås som det.
I forhør er dette et så vigtigt punkt, at den, der giver to modstridende kendsgerninger, bliver udsat for yderligere efterforskning som den hovedmistænkte. Et eksempel kunne være, at en person siger: ”Jeg er schweizisk statsborger”, hvor man har fundet et tysk pas i hans bagage.
Når to ”kendsgerninger” er i modsætning til hinanden eller er modstridende, ved vi måske ikke, hvilken der er sand, men vi ved, at de ikke begge kan være sande.
To uforenelige ”kendsgerninger” fremkommet i den samme organisation, selv hvis de kommer fra to forskellige personer, tæller som et outpoint.
Tilføjet tid
I dette outpoint møder vi det modsatte af udeladt tid. I tilføjet tid har vi det forhold, at noget tager længere tid end det under nogen omstændigheder burde, for at nævne det mest almindelige eksempel. På denne måde er det en version af modstridende data – f.eks. noget, der tager tre uger at udføre, men man får at vide, at det tager seks måneder. Men man skal være opmærksom på tilføjet tid som et outpoint i sig selv, da der findes en tendens til at være reasonable med det og ikke se, at det ER et outpoint i sig selv.
I værste fald bliver tilføjet tid et meget alvorligt outpoint, når f.eks. to eller flere hændelser finder sted samtidigt og omfatter – lad os sige – den samme person, som ikke kan have oplevet dem begge. Man bliver nødt til at TILFØJE tid til det fysiske univers, for at dataene kan være sande. Som dette: ”Jeg tog af sted mod Saigon ved midnatstid den 21. april 1962 med skib fra San Francisco”. ”Jeg overtog mine pligter i Saigon den 30. april 1962”. Her bliver vi nødt til at tilføje tid til det fysiske univers, for at begge hændelser kunne finde sted, fordi det vil tage et skib to til tre uger at komme fra San Francisco til ”Saigon”.
Et bedre eksempel på tilføjet tid, som tillige er en sand hændelse, indtraf, da en checkliste over tiltag, det ville tage en måned at færdiggøre, blev sendt til en underordnet leder og den fulde effektuering kom retur med næste svarpost derfra. Hun havde kun haft checklisten i hånden én dag! Hun skulle have føjet 29 dage til det fysiske univers, hvis effektueringen skulle være sand. Det var også udeladt tid fra hendes side.
Tilføjede uanvendelige data
Helt åbenlyst tilføjede data udgør ikke nødvendigvis et outpoint. Måske drejer det sig blot om en person, der er grundig. Men når dataene bliver tilføjet og på ingen måde er anvendelige i forhold til scenen eller situationen, så er det ganske afgjort et outpoint.
Tilføjede data bliver ofte indlagt for at dække over pligtforsømmelser eller for at skjule en virkelig situation. Det betyder helt sikkert, at personen tilslører noget.
Sædvanligvis indeholder tilføjede data også outpoints af andre typer, som f.eks. forkert target eller tilføjet tid.
Man skal være meget opmærksom på, at man også forstår ordet uanvendelig, når man anvender dette outpoint, og man skal forstå, at det kun er et outpoint, hvis dataene i sig selv ikke finder anvendelse på det emne, man beskæftiger sig med.
Ukorrekt inkluderet datum
Der findes et outpoint, ukorrekt inkluderet datum, der som outpoint er en pendant til udeladte data.
Det forekommer oftest, når selve scenen ikke er til stede i sindet, og det første, der er brug for til at kategorisere data (scenen), mangler.
Et eksempel er måden at opbevare kameraer, som en person uden nogen idé om, at der er forskellige former for kameraer, gør det på. I stedet for at sortere alle de fornødne dele til et bestemt kamera i en kasse, får man uafvendeligt linsehætterne til alle kameraerne rodet sammen i en kasse mærket ”linsehætter”. For at kunne samle eller bruge kameraet bruger man timer på at finde dets dele i kasser, der er omhyggeligt mærket ”kamerahuse”, ”linser”, ”trefødder” osv.
Når man mangler scenen for, hvordan et opstillet kamera ser ud og fungerer, får man en mere udbredt identificering af data, end i virkeligheden. Linsehætter er linsehætter. Trefødder er trefødder. Derfor fremkommer forkert klassifikationssystem ud fra uvidenhed om scenen.
En rejsende, der er ude af stand til at skelne én uniform fra en anden, ”løser” det ved at identificere alle i uniform som ”dragere”. Han prajer en arrogant politibetjent, som han stikker sin kuffert, og så tilbringer han sin ferie – i fængsel.
Mangler man scenen, medfører det, at man identificerer den ene ting for tæt med en anden.
En nyligt indkaldt
Tiderne ændrer måden, man kategoriserer data på. I 1920 var alle med et kamera i nærheden af en havn spion. I 1960 kunne én uden et kamera ikke være en turist og blev derfor overvåget!
Så scenen i én kulturel periode er ikke scenen i en anden.
Der er tre andre typer outpoints, som man bør kende, når man laver undersøgelser. De er som følger:
Håndtering af data
Der er i hundredvis af måder fejlagtig håndtering af data efterfølgende kan give én et helt forkert billede.
Når man lader handlinger eller ordrer tage udgangspunkt i data, som indeholder et af ovennævnte outpoints, begår man senere en fejltagelse.
FORNUFT AFHÆNGER AF DATA.
NÅR DATA ER FEJLAGTIGE (som ovenfor) VIL SVARET VÆRE FORKERT OG BLIVE ANSET FOR AT VÆRE UFORNUFTIGT.
Der er uendeligt mange kombinationer af den slags data. Flere end en (eller alle) kan være til stede i den samme rapport.
Observation, og det man kommunikerer om den, kan indeholde en af disse ulogiske ting.
Hvis det er tilfældet, vil ethvert forsøg på at gøre noget ved situationen være ineffektiv, når det drejer sig om at korrigere eller håndtere den.
Brug
Anvender man de ovenfor nævnte tester på en hvilken som helst datamængde, fremstår den ofte som en opfordring til at handle ulogisk.
For at få et logisk svar skal man have logiske data.
En hvilken som helst datamængde, der indeholder en eller flere af ovenstående fejl, kan føre én til ulogiske konklusioner.
Hvad der ligger bag en urimelig eller ubrugelig ordre er en konklusion, der er blevet ulogisk af at indeholde en eller flere af de ovenstående fejl.
lader som om man er eller kan noget.
gør noget overdrevent stort eller alvorligt.
en person, der har uddannelse i et bestemt håndværk. Håndværk er produktarbejde, der udføres i mindre målestok og med relativt simple tekniske hjælpemidler.
en anvendt religiøs filosofi, som behandler studiet af viden. Gennem anvendelse af dens teknologi kan man skabe ønskværdige ændringer i livsbetingelserne. Den blev udviklet i løbet af en tredjedel af et århundrede af L. Ron Hubbard. Udtrykket Scientologi er taget fra det latinske ord scio (at vide i ordets bredeste betydning) og det græske ord logos (studiet af). Scientologi er endvidere defineret som ”studiet af og håndteringen af ånden i forhold til sig selv, universer og andet liv”.
opnåelsen af enhver ønsket forbedring. Eksempler på gevinster ville være, at en person forøger sin evne til at kommunikere, oplever en forøget følelse af velvære eller får mere vished om nogle områder af sit liv.
overordentlig stort; voldsomt og farligt.
en af flere specifikke måder, hvorpå en videregivelse af oplysninger eller en situation kan blive ulogiske; ethvert datum, der tilbydes som sandt, men som i virkeligheden viser sig at være ulogisk.
en betingelse eller forekomst af noget, der er forkert, ukorrekt eller som mangler.
om eller angående udtrykket spænde vognen foran hesten, som har at gøre med at udføre ting i den forkerte eller omvendte rækkefølge på grund af ulogisk tankegang.
en af sindets egenskaber såsom hukommelse, ræsonnering eller tale.
information, specielt af en fordomsfuld eller misledende natur, brugt til at reklamere for eller publicere et specielt formål eller synspunkt.
fremkalder bevidst en bestemt reaktion ved at opføre sig på en bestemt måde.
hvad som helst der kan modtage, videregive eller sende en kommunikation. Dette udtryk stammer fra emnet elektronik, hvor en terminal er et af to faste punkter, mellem hvilke der strømmer en energi. Et eksempel på dette er et batteri til en bil, som har to forbundne stænger (terminaler), hvor energien strømmer fra den ene stang til den anden. I Scientologi kaldes to mennesker, der kommunikerer, for terminaler, fordi kommunikationen strømmer mellem dem.
en form for regering eller styre; politisk system.
metoder til at anvende tropper, skibe, fly osv. i et slag, for det meste med henblik på kortsigtede mål.
ordet ”strategi” stammer fra de græske ord strategos, hvilket betyder ”general”, stratos, der betyder ”hær” og agein, der betyder ”at lede”. Strategi henviser derfor til en plan for den generelle gennemførelse af en krig eller en del af den.
en afvigelse fra rationel tanke eller adfærd; irrationel tanke eller adfærd. Det betyder grundlæggende set at fejle, at begå fejl, eller mere specifikt at have fikserede idéer, som ikke er sande. Ordet anvendes også her i dets videnskabelige betydning. Det betyder at afvige fra en lige linje. Hvis en linje skal gå fra A til B, og hvis den er aberreret ville den gå fra A til et andet punkt, til et andet punkt, til et andet punkt, til et andet punkt, til et andet punkt, og endelig ankomme til B. Set på denne måde vil det også betyde manglen af at gå i lige linje, eller at se noget skævt, for eksempel en mand der ser en hest, men synes, han ser en elefant. Aberreret adfærd ville være forkert adfærd, eller adfærd der ikke er på grundlag af fornuft. Aberration er imod fornuft, hvilket ville være det modsatte. Fra latin, aberrare, at gå væk fra; ab, væk fra, errare, at gå.
en periode på 1.000 år.
en tidligere nation (1949-1990) i det centrale Europa, dannet i 1949 efter 2. verdenskrig. Østtyskland blev etableret, da det tidligere land Tyskland blev inddelt i Vesttyskland og Østtyskland. Østtyskland var styret af en kommunistisk regering og blev senere en vigtig del af østblokken.
falsk information som angående et lands militærstyrker eller planer, offentligt bekendtgjort eller plantet hos nyhedsmedierne, især i andre lande.
metoderne til anvendelse af en færdighed eller videnskab i modsætning til ren og skær viden om selve videnskaben eller færdigheden. I Scientologi henviser udtrykket teknologi til de metoder, som L. Ron Hubbard udviklede til anvendelse af Scientologi principper med henblik på at forbedre sindets funktioner og rehabilitere åndens potentiale.
skabte en mulighed for; tilvejebragte et middel til at få eller opnå noget.
i stort antal. Snes betyder tyve stykker.
et system af administrative regler som er usmidigt og derved hæmmer kontakten mellem især myndigheder og borgere.
en af de lavest rangerende officerer i hæren eller flåden, som opnår sin rang efter at have afsluttet uddannelsen ved et militær- eller flådeakademi.
en underordnet befalingsmand, ofte ansvarlig for at træne tropperne.
en permanent militærenhed, der normalt består af flere tusinde soldater.